Rigmor Bak Frederiksen fik i 2020 en usædvanlig mulighed for at udsmykke Retsbygningen i Horsens med en stribe malerier fra perioden 1986 og helt frem ill 2020. Hun havde mange år tidligere solgt et maleri til huset, som medarbejderne og brugerne var glade for. På den baggrund fik hun en invitation til at udvælge billeder til opholds- og gangarealer i hele huset. Hendes landskabsmalerier passer perfekt til bygningen, der er moderne med vekslende arkitektoniske løsninger af glas, mur, fliser, beton og træ. Venteområderne hvor mange af billederne hænger, er udstyrede med mange grønne miljøskabende planter og nye siddepladser i et minimalistisk formsprog og med polster af stof i rødbrune og gyldne nuancer.

NATUREN OG MALEREN
Rigmor Bak Frederiksens malerier tager alle afsæt i den midtjyske – og særligt den karske vendsysselske natur, i hvilken hun trådte sine barnesko. En helt særlig plads i kunstnerens hjerte har det færøske landskab af vejrbidte bløde bjergformationer og grønne sletter og det islandske landskab, der opleves voldsomt og uforudsigeligt i konstant forandring pga. vulkansk og geotermisk aktivitet i undergrunden. Ørigerne i Nordatlanten hvortil Rigmor Bak Frederiksen kom som voksen, har gennem årene, trukket hende tilbage til sig igen og igen.
Rigmor Bak Fredriksens maleri hører til i den moderne akademiske tradition, der befinder sig et sted mellem figuration og abstraktion. Hendes billeder har ofte kvaliteter der veksler mellem noget voldsomt på den ene side og noget mere tilbageholdt på den anden side. Hun arbejder med fladen, farverne, formerne og linjerne på en måde, som på samme tid er karsk, bastant og poetisk. Netop de kontraster som også fascinerer hende i de landskaber hun ynder at male sine billeder i. Selv taler hun om ”klumper”: fx. dyr, fugle, bjerge – og om, hvordan klumperne interesserer hende mere som abstrakte former end som konkrete genstande. Det er formernes indbyrdes forhold, der betyder noget for kompositionerne. Deres størrelse, form og farve giver dem en særlig ”vægt” på billedfladen, og mellem dem opstår spændingsforhold, linjer og rytmer, som udnyttes malerisk til at give billederne liv og kraft.
Malerierne i retsbygningen formidler kunstnerens oplevelser og fortolkninger af en række forskellige landskabstyper. Det væsentlige er ikke længere det eksakte landskab og dets oprindelsessted med selve billedets unikke komposition, kolorit og energi. Man kan også sige, at det er naturen, der ånder eller taler gennem malerierne og at dens stemme lader sig høre som en imødekommende sang det ene sted, som en hemmelighedsfuld hvisken det andet sted og som en højlydt buldren et tredje sted. Det afhænger naturligvis af det øre, der lytter og de øjne, der ser på billederne, men tydeligt er det, at de handler om naturen og landskabet før noget andet. Billederne klæder retsbygningens arkitektur og interiør og det er godt for menneskene derinde at blive mindet om naturen derude.

I DIALOG MED NATUREN
Rigmor Bak Frederiksen (f.1948) er uddannet kunstmaler fra Det Jyske Kunstakademi i 1977, hvor hun modtog undervisning af Egon Bjerg Nielsen (København) og Hasse Juul (Mors). De to undervisere har begge haft stor indflydelse på hendes syn på maleri helt overordnet og på hendes egen kunstneriske praksis som sådan. Hun arbejder oftest todimensionalt med tegninger, mange af dem er ganske store og malerier i flere forskellige formater fra de helt små til de ganske store.
Landskabsmaleriet har siden 1980erne holdt sig levende på trods af nye medier og nye trends på kunstscenen. De kunstnere som har fastholdt denne fine gamle tradition har måttet kæmpe hårdt for at bevare landskabsmaleriet som et relevant kunstnerisk udtryk i senmodernitetens favorisering af det vulgært kunstige og det digitale. Men her midt i en klima- og forureningskrise, har naturen heldigvis fået fornyet interesse på samtidskunstscenen.Landskabet har alLd spillet en stor rolle i Rigmor Bak Fredriksens liv. Som barn voksede hun op på Hjørringegnen og som voksen bosatte hun sig i Gjern i Søhøjlandet i Midtjylland. Som kunstner har hun foretaget utallige studierejeser til Færøerne og Island.
Kærligheden til naturen er årsag til, at Rigmor Bak Frederiksen er en af de kunstnere, som gennem hele sin karrierer er forblevet trofast overfor landskabstraditionen. Fordi naturen altid har ”talt” til hende, har hun fastholdt troen på naturens betydning for menneskene og at det aldrig er irrelevant for en kunstner at beskæftige sig med den, eller for beskueren at se på billeder af den.
»Jeg føler mig som ”part” ude i de store landskaber, mødet med dem er så kraftfuldt, naturen kommer mig i møde med sådan en voldsomhed – insisterer på dialog med mig – en dialog der afkræver et ”svar”. Malerierne er mine svar til naturen, mit forsøg på at møde den med samme styrke, poesi og nærvær«, forklarer Rigmor Bak Frederiksen mig under interviewet, der går forud for nærværende tekst.
Rigmor Bak Frederiksen maler gerne sine billeder på stedet, men hun er ikke bleg for at bearbejde dem igen og igen senere hjemme i atelieret.
Rigmor Bak Frederiksen er også kendt for sine store lyriske tegninger af landskaber, hvorpå hun ved hjælp af linjerne i naturen, skaber minimalistiske, storladne, luftige og poetiske kompositioner af en helt særlig skønhed.

Tekst af Trine Rytter Andersen